forsiden

om klinikken

om lidelser

Bivirkninger af kemo- og stråleterapi
"Jeg har i flere år anvendt akupunktur til at styrke min sundhed/helbredelse og livsenergi. De første gange var det pga. smerter i musklerne i ryg og lænd efter en arbejdsskade som medarbejder i sundhedsvæsenet.

Herefter fik jeg vedligeholdelsesbehandling ca. en 1 gang om måneden - dette betød at jeg kunne undgå smerter og havde en mængde energi.

I 2005 og 2008 har jeg gennemgået en serie af strålebehandlinger og kemoterapikure efter cancer. Med god sparring med min akupunktør Jenny, fandt vi frem til, at jeg havde god virkning af at få akupunktur ca. 3-4 dage før jeg skulle have taget blodprøver før hver kemokur. Behandlingen var målrettet på at styrke mit immunforsvar og at styrke mine organer, så de arbejdede optimalt. Desuden fik jeg akupunktur 4-6 dage efter hver kemokur. Denne behandling var målrettet på afgiftning og udskillelse af affaldsstoffer.

Dette betød at jeg hurtigere fik overskud, og at jeg havde en periode med energi og kræfter før næste kur.

Jeg er sygdomsfri, men har nogle skader i samarbejdet mellem muskler og nerver pga. cancer, operation osv.

Vi har målrettet akupunkturen på disse skader med god gavn af el-stimulation. Mine kræfter og udholdenhed i områderne er blevet styrket, og jeg har færre gener. Sidst men ikke mindst, så kan jeg slappe af uden smertestillende.

Jeg forestiller mig at fortsætte med vedligeholdelsesbehandling en periode, og jeg er dybt taknemmelig over at have fået muligheden for at kombinere Jennys viden fra kineserne med det fundament af behandlingstilbud, der er i den vestlige naturvidenskabelige verden.

Jenny" brænder for" at hjælpe det enkelte menneske, og jeg oplever at Jenny lærer nye metoder, og har mange ideer til inspiration for os hver især.

Den eneste bivirkning jeg har oplevet ved akupunktur er øget psykisk energi efter hver akupunkturbehandling, og det er jo HERLIGT!"

Tusind tak fra Aase

cases.jpg